Bananmuffins med daddelganache

Af Josefine Jørgensen

Ca. 1 time

10-12 stk.

image_pdfimage_print

Det skal du bruge

Muffins:
300 g. modne bananer
300 g. havremælk
150 g. havregryn
40 g. hampefrø
2 spsk. daddelsukker
2 æg

Daddelganache:
150 g. friske dadler (udstenet vægt)
150 g. peanut butter
2 spsk. kakaopulver
Ca. 1 dl. vand (justér løbende)
Lidt salt

Evt. lidt citronsaft

Sådan gør du

MUFFINS:
Kom alle ingredienserne i en blender og blend indtil dejen er cremet og helt glat. Stop et par gange undervejs for at skrabe siderne.
Hæld dejen i silikone-muffinsforme og bag dem i 20 minutter ved 170°C/varmluft. Sæt de færdigbagte muffins til afkøling på en bagerist, og befri dem først fra formene, når de er kølet af.
 

DADDELGANACHE:
Prop de udstenede dadler i en blender sammen med de øvrige ingredienser – start med 0,5 dl. vand. Blend med et par stop undervejs for at skrabe massen sammen, og justér løbende med væske indtil konsistensen er cremet og ikke for våd. Smag til, om der er tilpas med salt og citrus tilsat. Prop ganachen i en sprøjtepose med en ønsket tylle i bunden, og sprøjt så dine muffins med ganachen, når de er helt kolde. Drys med lidt ekstra hampefrø på toppen som pynt. Opbevar eventuelle rester i en tætlukket beholder på køl.

Billeder

Del opskriften

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print