Hjemmelavet marcipan

Sådan laver du din egen marcipan - det er lettere end du tror!

30 + 30 min.

Ca. 200 g

image_pdfimage_print

Det skal du bruge

Helt grundlæggende så består marcipan af mandler og sødestof/sukker – men der er mange måder at variere marcipanen på, hvis du vil lege lidt med smagen.

Til en klassisk marcipan skal du bruge:
150g mandler

Sukkersirup af lige dele vand og sukker, fx:
75g sukker
75g vand

Sådan gør du

Sådan gør du:
Lav en sukkersirup af vand og sukker: Kom sukkeret i vandet og lad det koge under omrøring til sukkeret er helt opløst. Lad det køle af til stuetemperatur.

Skold og smut mandlerne – og rist dem evt. ved 150g i en varmluftovn for at fremhæve smagen. De må endelig ikke tage farve! Blend mandlerne i en foodprocessor så fint som muligt. Kom nu sukkersiruppen i foodprocessoren mens den kører, lidt ad gangen. Blend til massen samler sig, og vupti: Hjemmelavet marcipan!

Lad marcipanen køle af i køleskabet i 30-45 minutter før du bruger den.

 

Variationer:
Har du andre typer af sukker, så prøv at bruge dem – eksempelvis hyldeblomstsukker, rosensukker, lavendelsukker osv. Prøv også at søde med daddelsirup, eller blend hakkede dadler med i foodprocessoren.
Bruger du dadler eller daddelsirup, så bliver marcipanen mørke og får en mere karamel-agtig smag.

Tip: Hjemmelavet marcipan er alletiders værtindegave i december!
Tip2: Skal det gå stærkt, så brug færdigt mandelmel som du rører sammen med sukkersirup efter smag.

Billeder

Del opskriften

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print