Nøddernes verden

Den store nøddeskole

Velkommen til den store nøddeskole. Her kan du gå på opdagelse i nøddernes verden og blive klogere på alt fra mecadamian- til hasselnødder. 

Lær din favorit nød at kende

Pistacia Vera
"den smilende nød"

Ægte pistacie (Pistacia vera) er et lille træ, som kan blive 10 meter højt og op til 150 år gammelt. Det kommer oprindeligt fra Mellemøsten, hvor det har været kendt siden oldtiden, men det dyrkes nu i de fleste subtropiske områder af verden. Pistacienødden er en lille, ca. 1-2 cm lang, lysende grøn nød med mørkerød/violet hinde. Den ligger inden i en hård skal, som ved modning åbnes i den ene side.

I Iran kaldes pistacienødden for ”Den smilende nød” og i Kina ”Den glade nød”. Det skyldes at den åbne side kan ligne et smil. Ofte gives pistacienødden som gave i forbindelse med Kinesisk Nytår som symbol på lykke. Mange steder kaldes den også ”den grønne mandel”. 

Som alle andre nødder er pistacienødder ganske kalorieholdige og dermed gode som en mættende snack. 100 g nødder indeholder fx 557 kalorier.

Tip

Pistacienødder passer godt til salater, nøddemix, og endda frisk pesto. De er også gode i kager, konfekt og til hjemmelavet is. Spis dem naturel eller saltede som snacks.

Valnødder

Valnødder stammer oprindeligt fra Asien, men i dag vokser nødden i mange forskellige lande rundt om i verden – herunder Danmark. De fleste omtaler valnødder som en ensartet størrelse, men i virkeligheden er valnødder et udtryk for planteslægten ”Juglans”, der indeholder hele 21 forskellige arter. Dén af de 21 arter, vi i Danmark kender bedst, er arten Juglans regia, der strækker sine sunde rødder fra Tyrkiet til Kina. Valnøddetræet er et stort løvtræ – ikke sjældent 20-30 meter højt – med en bred krone og olivengrøn bark på de unge træer, der med alderen bliver mere sølvagtigt grå. De umodne valnødder er ægformede, grågrønne i farven og meget aromatiske. I løbet af sæsonen åbner ydersiden af nødden sig op og bliver mørkere i farven, så man kan til sidst ser den modne nøddekernes gulbrune skal titte frem.

Valnødder smager godt, uanset om de er syltede, hakkede, i kager eller bare bliver spist, som de er. 

Cashewnødder

Som så meget andet af de, vi kalder ”nødder” er Cashewnødder heller ikke nødder i traditionel forstand. Cashewtræet bærer store frugter (også kaldet cashewæbler) og nederst på frugterne sidder frøene, som vi kalder cashewnødder.

Nødderne sidder i en skal, som er giftig. Når de høstes skal skallerne fjernes manuelt for at fjerne alle de skadelige stoffer. Derudover producerer hvert træ kun ganske få nødder (frø) ad gangen, og derfor hører cashews til i den dyre ende af nøddesortimentet.

Træet stammer fra Brasilien (på portugisisk ”caju” som betyder nødden, der sår sig selv) men dyrkes i dag overalt, hvor der er tropisk klima.

Selve frugten bruges næsten udelukkende af de lokale.

Cashews kan spises naturel eller ristede og saltede som snacks, i salater og i asiatiske retter.

Derudover kan de bruges i smoothies, i brød og i kager – samt i hjemmelavet cashewsmør (cashewbutter). Kun fantasien sætter grænserne.

Jordnødder

Jordnødder, også kendt som peanuts er – som så meget andet, af det vi kalder nødder – faktisk ikke nødder. Det er bælgfrugter af ærtefamilien, der hovedsagelig dyrkes for sin spiselige frø. De dyrkes bredt i troperne og subtroperne, og Kina og Indien er i dag verden største producenter af jordnødder/peanuts. 

Atypisk blandt bælgfrugtplanter udvikler en jordnøddebælg sig under jorden snarere end over jorden. I selve bælgen ligger jordnødderne to og to. Det tager fem måneder fra planten sås, til man kan høste jordnødder. 

Når de høstes, bliver de revet op ad jorden og lægges til tørring på marken i et par døgn. Efter rensning, sortering og afskalling bliver de samlet og tørret i en særlig ovn, der sørger for at blæse varm luft på dem for at reducere deres vandindhold yderligere.

Mandler

Ligesom ferskentræet er mandeltræet et træ i kirsebærslægten. Mandlen er således en stenfrugt, hvor mandlen er frøet i frugten. Mandeltræet er et lille løvfældende træ, der opnår en højde på mellem 4 og 10 meter. Mandeltræerne blomstrer typisk fra marts måned. Bier sørger hen over sommermånederne for at bestøve træerne. Mandlerne bliver formet som små kerner inden i en hård skal. Skallerne åbner sig langsomt som følge af varmen og modningen. I slutningen af sommeren og starten af efteråret er det høsttid.

Hvor vi tidligere især brugte mandler til jul i småkager og i ris a la mande, anvendes de nu hele dagen lige fra på skyr om morgenen, til en snack om eftermiddagen og i vores salat til aftensmaden. 

Hasselnødder

Hasselnødden er nødden fra hassel og den eneste af julens “nødder”, som botanisk set er en ægte nød, dvs. en tør frugt, som ikke åbnes, før frøet indeni spirer. Hasselnødder vokser især i Europa og Asien. Normalt er hasselbusken en høj busk med mange gråbrune stammer, der stritter op i vejret ved siden af hinanden, men under de rigtige forhold kan busken udvikle sig til et egentligt træ med en stamme på op til 25 cm i diameter. Hasselnødder er råhvide, runde nødder med en brun hinde, omgivet af en hård nøddeskal. Friske hasselnødder lige fra træet er næsten hvide og smager meget mildt og saftigt. De nødder, du køber i butikkerne, er tørrede.

Hasselnødder er et godt tilbehør til f.eks. salater og vegetarretter men kan naturligvis også spises som snacks.

Macadamianødder

Macadamiatræet er oprindeligt fra Australien, men der dyrkes i dag macadamianødder i Hawaii, Californien, Sydafrika, Kenya og Malawi.

Hvorfor er de så dyre?

I takt med den øgede fokus på snacks som nødder, er efterspørgslen efter netop macadamianødder steget på verdensplan. Og da det tager op til 7 år for et macadamiatræ at producere nødder klar til høst, bliver kiloprisen ganske høj. Macadamiatræer kan kun gro ganske få steder i verden, så kun ca. 1% af hele verdens nøddeproduktion er Macadamianødder.

Selve skallen er ekstremt hård, så det er en krævende proces at få kernerne ud hele, hvilket naturligvis er det optimale.

Spis dem som de er – eller som delikat topping til bagværk og morgenmad. Ellers spis dem saltede som snack eller som den sprøde, salte topping på salaten.

Fun fact: Madacamianødden er opkaldt efter sin ”opdager”, John MacAdam.

Paranødder

Paranødder eller Brazil Nuts, som de også kaldes, gror på nøddetræer i store dele af Sydamerika, bl.a. i Brasilien, hvor træet oprindeligt stammer fra – deraf navnet – men i dag kommer de fleste nødder fra Bolivia.  Selve frugten har størrelse som en lille fodbold og ligner en helt rund kokosnød. Inde i frugten sidder der 10-40 paranødder som frø.

Spis dem som den søde nydelse de er eller brug dem i bagværk og på din morgenmad. 

Pekannødder

Pekannødder har en mild og sød smag, næsten karamelagtig.
Den ligner – og er i familie med – valnødden men er uden valnøddens bitterhed. 

Pekantræet strammer fra Nordamerika, og dyrkes i dag i de fleste sydlige stater såvel som i adskillige stater i Mexico.

Spises som snack, som topping på morgenmaden eller som ingrediens i en hjemmelavet müsli. Saltet spises de som lækre, snacks eller som den sprøde, salte topping på salaten.

Den saltede pekannød kan også nemt indgå i retter, hvor du ellers har brug saltede peanuts. Prøv også til hjemmelavede rawbars eller rawkugler.