Frø & Kerner

Den store frø & kerne skole

Du kender sikkert både pinjekerner og græskarkerner og bruger begge dele jævnligt. Men ved du hvordan du får den bedste smag frem i kernerne?
Hvorfor Chiafrø er så sunde og hvor de stammer fra?
Og hvorfor Kakaonibs er geniale i boller og andet bagværk.

Her finder du masser af god viden om vores frø & kerner.
Bare klik og bliv klogere.

Lær dine ingredienser at kende

Pinjekerner

Pinjekerner er frø fra koglerne fra pinjetræet, som er en slægtning til de fyrretræer, vi kender i Danmark. Træet har en kort stamme og en meget karakteristisk ”paraply”-krone. Selve træstammerne bruges som tømmer, mens koglernes kerner spises.

Pinjetræerne gror mange steder i verden men er meget udbredt i Middelhavsområdet og i varme områder som Californien, Australien og Sydafrika samt i store områder i Kina og Pakistan.

Pinjekerner hører til i den dyre ende af nødde-kernekategorien, og det skyldes bl.a. at koglerne er 3 om at blive modne nok til høst. Hver kogle kan indeholde op til 50 kerner, men det er en omstændig proces at få kernerne ud. Koglerne skal først opvarmes, så de åbner sig og giver slip på kernerne. Derefter skal den tynde og genstridige hinde fjernes før kernerne er klar til brug.

Pinjekerner har et højt indhold af protein, vitamin A, B og E samt mineralerne zink, selen, jern, magnesium, kalium og mangan. Men pinjekerner har som andre nødder og kerner et højt fedtindhold, så spis dem som et del af en sund og afbalanceret kost.

Tip

Pinjekernernes runde og sødlige nøddeagtige smag fremhæves, hvis de ristes kort på panden før brug. Og de er fantastiske som topping på salater, pizza, pastaretter og anden middelhavsmad. De er også en grundingrediens i pesto.

Græskarkerner

Græskarkerner er i virkeligheden frø fra græskarret, der oprindeligt stammer fra Syd- og Mellemamerika men som i dag dyrkes over det meste af verden – med Kina som de største på verdensplan.

Græskarplanten er i familie med squash og dyrkes primært for frugtkødet, men både blomster, kerner og frø kan spises. Frugtkødet bruges i kager, gryderetter og supper, mens blomster bruges som spiselig pynt i salater eller friturestegt som snacks og tilbehør. Græskarkerner bruges også i ristet form til fremstilling af græskarkerneolie, en smagskoncenteret olie der primært bruges til salater.

De grønne græskarkerner du primært ser i butikkerne er faktisk afskallede græskarfrø. De hele græskarkerner er hvide som dem du selv graver ud, når du skærer græskarhoveder til Halloween. Det kan godt være en lidt tidskrævende proces at afskalle kernerne, så derfor foretrækker de fleste af købe dem som rene kerner.

Græskarkerner har et højt indhold af protein og er en god kilde til kostfibre. De indeholder vitamin B og E og har et højt indhold af mineralerne kalium, jern, zink, kobber, mangan og selen samt magnesium.

Brug dem naturel i brød og som drys på morgenmaden, ristet (og evt. saltet/krydret) som snacks eller som topping på salater og supper.

Chiafrø

Chiafrø er navnet på frø fra planten Salvia Hispanica (spansk salvie). Det er en plante, der gror vildt i store dele af Mellemamerika og frøene har været brugt som råvare helt tilbage til aztekerne. Chiafrø har et højt indhold af planteolier, især de flerumættede omega-3 olier. De indeholder derudover masser af protein, kostfibre, vitaminer (A og B)I og mineraler som magnesium, kalcium, jern og zink. Chiafrø hører til i den gruppe af madvarer, der populært kaldes ”superfood”.

Frøene smager i sig selv ikke af noget, så de kan tilsættes som en ”vitaminpille” til næsten enhver slags mad. Mest populært er at bruge dem til en chiagrød (hvor frøene trækker natten over i fx kokos- eller havremælk, som drys på yoghurt eller skyr, eller som ingrediens i en smoothie.

Chiafrø indeholder en stor mængde gelédannende fibre. Det betyder at de svulmer op i væske og tykner den. Derfor skal chiafrø aldrig spises rå, men altid anvendes opblødt i vand, mælk, dej eller lign. Frøene kan også bruges som ingrediens i brød og boller – eller i hjemmelavet knækbrød.

Det er også muligt at spire chiafrø på samme måde som karse, Spirernes smag minder også om karse, dog lidt mildere og med en antydning af bitterhed.

Sundhedsstyrelsen anbefaler et maksimalt dagligt indtag på 15 g chiafrø.

Fun fact: Chia betyder “styrke” på mayansk og i det gamle aztekerrige blev frøene spist af krigerne, inden de drog i krig.

Hampefrø

Hampefrø er frø fra planten  Almindelig Hamp (Cannabis sativa),

der som navnet siger er en del af Cannabis-familien. Den kan blive op til 3 meter høj og stammer oprindeligt fra Centralasien. Hamp er en af verdens ældste nytteplanter med en historie, der går 8.000 år tilbage. Den anvendes som rusmiddel, lægemiddel, til kosmetisk brug og som fødevare. Plantens fibre anvendes til eksempelvis tekstiler og tov.

I dag dyrkes planten mange steder i verden, og som fødevare dyrkes den på grund af de olieholdige frø, som bruges både af mennesker og som dyrefoder. Det kræver særlig tilladelse at dyrke hamp i Danmark, denne tilladelse gives kun til udvalgte industri-hampesorter, som har et så lavt indhold af det psykoaktive stof THC, at planterne ikke kan bruges som rusmiddel.

Hampefrø har et højt indhold af protein og kostfibre samt de gode Omega 3- og Omega 6-fedtsyrer. Frøene indeholder desuden vigtige mineraler som magnesium og zink samt A-, D- og B12-vitaminer.

De har en nøddeagtig smag, og da hele frø er temmelig sprøde , giver de en superlækker konsistens hvis de kommes i dejen til boller eller hjemmelavet knækbrød. Brug også hampefrø i smoothies eller som drys på skyr eller yoghurt, på salater og supper eller i din morgen-grød. Ristes hampefrøene, så fremhæves den nøddeagtige smag, og det er ekstra lækkert i en hjemmelavet müsli.

Kakaonibs

Kakaonibs er små stykker af soltørrede kakaobønner, der stammer fra kakaotræet. Træet stammer fra Mellem-og Sydamerika, men i dag dyrkes der kakao i et bredt bælte omkring Ækvator, bl.a. på Elfenbenskysten, i Ghana og Indonsien.

Dyrkningen af kakao stiller store krav til nedbør og temperaturer, som ikke må overstige 28° og ikke komme under 16°. Da naturen er vanskelig at styre, kan prisen på kakao svinge meget afhængig af årets klimaudfordringer, der påvirker høsten.

Kakaotræets bælge kan veje op til 500 gram og indeholder typisk 30-40 frø. Frøene indeholder ca. 40% kakaosmør og i tørret form bruges de til kakaopulver og til fremstilling af chokolade – men altså også rå som kakaonibs.

Kakaonibs er sunde og går under kategorien ”super food”, da de har et højt indhold af antioxidanter, C-vitamin og mineralerne magnesium, jern, zink og kalium.

Kakaonibs har en intens smag af kakao og kan ikke smelte, så de holder sig sprøde ved opvarmning. Brug dem som sundt drys på skyr og anden morgenmad, i en hjemmelavet müsli eller som bageingrediens i f.eks. i cookies, brownies eller andre chokoladekager.

Quinoa

Quinoa (udtales ki’noa) er en plante, der stammer fra Sydamerika. Den er en vigtig del af kosten i lande som Bolivia og Peru og har været dyrket i mere end 6.000 år. Fra plante bruges primært frøene, men bladene kan også spises som grøntsager eller i salater. Quinoa er ikke en kornsort men hører i stedet til amarant-familien (hvor spinat og rødbede også hører til) og findes i forskellige varianter, bl.a. sort, hvid og rød. Quinoaplanten er ekstremt hårdfør og kan dyrkes, hvor meget lidt ellers kan gro.

Quinoa minder meget om ris, men indeholder mere end dobbelt så meget protein (op til 20%) og alle de essentielle aminosyrer samt jern. Quinoa er derfor meget velegnet til vegetarisk eller vegansk kost. Frøene skylles grundigt og koges som ris.

Poppet quinoa er rå frø, der ristes ved høj varme så de popper (som popcorn). De poppede quinoa bevarer alle de gode egenskaber fra de rå quinoa, men opvarmningen fremhæver den milde og nøddeagtige smag.

Poppet quinoa kan spises som de er med mælk på i stedet for andre morgenmadsprodukter, eller brug dem til en hjemmelavet müsli, som drys på skyr og yoghurt,  i snackbars og i kager. De er også gode i salater.