Nøddernes verden

Den store nøddeskole

Hvad er nødder?
Gruppen af nødder omfatter: hasselnød,
jordnød, cashewnød, paranød, pekannød, pistacienød, valnød, macadamianød og mandel. Egentlig er mandlen en kerne, men den kan anbefales på linje med nødder.

Fakta om nødder
Indeholder protein, fedt, fibre, vitaminer og mineraler.
Er rige på sunde, umættede fedtstoffer. Forebygger hjerte/kar-sygdom.
Har et højt kalorieindhold

Anbefaling
Der anbefales en lille håndfuld – svarende til 30 g nødder dagligt.
Anbefalingen gælder alle typer af nødder,
men spis naturlige nødder uden sukker og salt.
Det er vigtigt at variere mellem forskellige typer nødder.

Kilde: Hjerteforeningen

Lær din favorit nød at kende

Pistacia Vera
"den smilende nød"

Ægte pistacie (Pistacia vera) er et lille træ, som kan blive 10 meter højt og op til 150 år gammelt. Det kommer oprindeligt fra Mellemøsten, hvor det har været kendt siden oldtiden, men det dyrkes nu i de fleste subtropiske områder af verden. Pistacienødden er en lille, ca. 1-2 cm lang, lysende grøn nød med mørkerød/violet hinde. Den ligger inden i en hård skal, som ved modning åbnes i den ene side.

I Iran kaldes pistacienødden for ”Den smilende nød” og i Kina ”Den glade nød”. Det skyldes at den åbne side kan ligne et smil. Ofte gives pistacienødden som gave i forbindelse med Kinesisk Nytår som symbol på lykke, godt helbred og en god skæbne. Mange steder kaldes den også ”den grønne mandel”. 

Som alle andre nødder er pistacienødder ganske kalorieholdige og dermed gode som en mættende snack. 100 g nødder indeholder hele 557 kalorier – dog primært fra sunde, monoumættede fedtsyrer. Med et jævnligt indtag kan man hjælpe sin krop med at holde styr på det usunde kolesterol. Foruden høje koncentrationer af E-vitaminer har pistacienødder en særligt høj koncentration af B-vitamintyper som f.eks. riboflavin, der har betydning for hud, hår og negle. Pistacienødder har et højt indhold af kalium, som kan virke blodtryksnedsættende

Tip

Pistacienødder passer godt til salater, nøddemix, og endda frisk pesto. De er også gode i kager, konfekt og til hjemmelavet is. Spis dem naturel eller saltede som snacks.

Valnødder

Valnødder stammer oprindeligt fra Asien, men i dag vokser nødden i mange forskellige lande rundt om i verden – herunder Danmark. De fleste omtaler valnødder som en ensartet størrelse, men i virkeligheden er valnødder et udtryk for planteslægten ”Juglans”, der indeholder hele 21 forskellige arter. Dén af de 21 arter, vi i Danmark kender bedst, er arten Juglans regia, der strækker sine sunde rødder fra Tyrkiet til Kina. Valnøddetræet er et stort løvtræ – ikke sjældent 20-30 meter højt – med en bred krone og olivengrøn bark på de unge træer, der med alderen bliver mere sølvagtigt grå. De umodne valnødder er ægformede, grågrønne i farven og meget aromatiske. I løbet af sæsonen åbner ydersiden af nødden sig op og bliver mørkere i farven, så man kan til sidst ser den modne nøddekernes gulbrune skal titte frem.

Valnødder har et højt indhold af protein, sunde fedtstoffer, fibre, naturlige plantesteroler, vitaminer, mineraler og antioxidanter. Faktisk viser ny forskning at valnødden er den type nød, der indeholder flest antioxidanter. Undersøgelsen viser også, at antioxidanterne i valnødder er 2-15 gange så effektive som antioxidanten vitamin E, der er kendt for at stimulere immunforsvaret og beskytte kroppens celler mod nedbrydning fra skadelige stoffer. Med blot 7 valnødder om dagen har man ifølge forskerne reduceret risikoen for kræft, hjertesygdomme og type2- diabetes.

Valnødder smager godt, uanset om de er syltede, hakkede, i kager eller bare bliver spist, som de er. 

Cashewnødder

Som så meget andet af de, vi kalder ”nødder” er Cashewnødder heller ikke nødder i traditionel forstand. Cashewtræet bærer store frugter (også kaldet cashewæbler) og nederst på frugterne sidder frøene, som vi kalder cashewnødder.

Nødderne sidder i en skal, som er giftig. Når de høstes skal skallerne fjernes manuelt for at fjerne alle de skadelige stoffer. Derudover producerer hvert træ kun ganske få nødder (frø) ad gangen, og derfor hører cashews til i den dyre ende af nøddesortimentet.

Træet stammer fra Brasilien (på portugisisk ”caju” som betyder nødden, der sår sig selv) men dyrkes i dag overalt, hvor der er tropisk klima.

Selve frugten bruges næsten udelukkende af de lokale.

Cashewnødder er nogle af de mest velsmagende nødder overhovedet. Samtidig er de ret sunde, da de er rige på sunde fedtsyrer, proteiner, K-vitamin, kobber, mangan, magnesiumzink eller jern.
Derfor kaldes cashewnødder også for “naturens vitaminpille”.

Cashews kan spises naturel eller ristede og saltede som snacks, i salater og i asiatiske retter.

Derudover kan de bruges i smoothies, i brød og i kager – samt i hjemmelavet cashewsmør (cashewbutter). Kun fantasien sætter grænserne.

Jordnødder

Jordnødder, også kendt som peanuts er – som så meget andet, af det vi kalder nødder – faktisk ikke nødder. Det er bælgfrugter af ærtefamilien, der hovedsagelig dyrkes for sin spiselige frø. De dyrkes bredt i troperne og subtroperne, og Kina og Indien er i dag verden største producenter af jordnødder/peanuts. 

Atypisk blandt bælgfrugtplanter udvikler en jordnøddebælg sig under jorden snarere end over jorden. I selve bælgen ligger jordnødderne to og to. Det tager fem måneder fra planten sås, til man kan høste jordnødder. 

Når de høstes, bliver de revet op ad jorden og lægges til tørring på marken i et par døgn. Efter rensning, sortering og afskalling bliver de samlet og tørret i en særlig ovn, der sørger for at blæse varm luft på dem for at reducere deres vandindhold yderligere.

Jordnødder har ikke bare et højt indhold af oliesyre, der er en enkeltumættet, såkaldt omega-9 fedtsyre, som betragtes som sund, de har ifølge nyere undersøgelser også et så højt indhold af antioxidanter, at de kan konkurrere med frugter som granatæbler, jordbær og brombær.

Især indholdet af det antioxidante polyfenol p-coumarinsyre er blandt de højeste i planter og test på University of Florida har tilmed vist at indholdet øges ved ristning og øger jordnøddernes antioxidante indhold med over 20 procent.

Mandler

Ligesom ferskentræet er mandeltræet et træ i kirsebærslægten. Mandlen er således ikke en nød, men en stenfrugt, hvor mandlen er frøet i frugten. Mandeltræet er et lille løvfældende træ, der opnår en højde på mellem 4 og 10 meter. Mandeltræerne blomstrer typisk fra marts måned. Bier sørger hen over sommermånederne for at bestøve træerne. Mandlerne bliver formet som små kerner inden i en hård skal. Skallerne åbner sig langsomt som følge af varmen og modningen. I slutningen af sommeren og starten af efteråret er det høsttid

Mandler har et højt indhold af protein og kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Proteinerne fungerer også som kroppens byggesten til dine muskler og væv. Mandler har også et højt indhold af ”de sunde fedtstoffer” fra planter. Mandler er en god kilde til vitamin E, som styrker dit immunforsvar. De indeholder også flere af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi. Mandler er også en god kilde til en lang række af de nødvendige mineraler: kalk, jern, zink og fosfor styrker dine knogler og dit blodomløb, mens magnesium hjælper din krop med at optage kalk og afhjælpe kramper i musklerne. Kalium og mangan styrker hhv. dit blodomløb og dit immunforsvar.

Hvor vi tidligere især brugte mandler til jul i småkager og i ris a la mande, anvendes de nu hele dagen lige fra på skyr om morgenen, til en snack om eftermiddagen og i vores salat til aftensmaden. 

Hasselnødder

Hasselnødden er nødden fra hassel og den eneste af julens “nødder”, som botanisk set er en ægte nød, dvs. en tør frugt, som ikke åbnes, før frøet indeni spirer. Hasselnødder vokser især i Europa og Asien. Normalt er hasselbusken en høj busk med mange gråbrune stammer, der stritter op i vejret ved siden af hinanden, men under de rigtige forhold kan busken udvikle sig til et egentligt træ med en stamme på op til 25 cm i diameter. Hasselnødder er råhvide, runde nødder med en brun hinde, omgivet af en hård nøddeskal. Friske hasselnødder lige fra træet er næsten hvide og smager meget mildt og saftigt. De nødder, du køber i butikkerne, er tørrede.

Hasselnødder har et højt indhold af protein og kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Proteinerne fungerer også som kroppens byggesten til dine muskler og væv. De har også et højt indhold af ”de sunde fedtstoffer” fra planter, men derfor også et højt fedtindhold. Hasselnødder er en god kilde til vitamin E, som styrker dit immunforsvar. De har også et højt indhold af flere af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi. Samtidig er hasselnødder en god kilde til en lang række af de nødvendige mineraler. Kalium, kalk, fosfor, jern, kobber, zink og mangan styrker dine knoglerne, dine muskler, dit blodomløb og dit immunforsvar. Magnesium hjælper din krop med at optage kalk og kan hjælpe mod kramper i musklerne.

Hasselnødder et godt næringsstof-boost og et godt tilbehør til f.eks. salater og vegetarretter men kan naturligvis også spises som snacks.

Macadamianødder

Macadamianødder har en sødlig og næsten smøragtig smag. De er fyldt med mineraler (selen, jern og kalk) har et højt indhold af vitaminer, særligt E, A- og B-vitaminer.

Det høje fedtindhold og det lave indhold af kulhydrater gør dem til en god og mættende snack. Og det høje mono-umættede fedtindhold giver kroppen det samme sunde fedt som i olivenolie.

Macadamiatræet er oprindeligt fra Australien, men der dyrkes i dag macadamianødder i Hawaii, Californien, Sydafrika, Kenya og Malawi.

Hvorfor er de så dyre?

I takt med den øgede fokus på sunde snacks som nødder, er efterspørgslen efter netop macadamianødder steget på verdensplan. Og da det tager op til 7 år for et macadamiatræ at producere nødder klar til høst, bliver kiloprisen ganske høj. Macadamiatræer kan kun gro ganske få steder i verden, så kun ca. 1% af hele verdens nøddeproduktion er Macadamianødder.

Selve skallen er ekstremt hård, så det er en krævende proces at få kernerne ud hele, hvilket naturligvis er det optimale.

Spis dem som den sunde nydelse, de er – eller som delikat topping til bagværk og morgenmad. Ellers spis dem saltede som snack eller som den sprøde, salte topping på salaten.

Fun fact: Madacamianødden er opkaldt efter sin ”opdager”, John MacAdam.

Paranødder

Paranødder eller Brazil Nuts, som de også kaldes, gror på nøddetræer i store dele af Sydamerika, bl.a. i Brasilien, hvor træet oprindeligt stammer fra – deraf navnet – men i dag kommer de fleste nødder fra Bolivia.  Selve frugten har størrelse som en lille fodbold og ligner en helt rund kokosnød. Inde i frugten sidder der 10-40 paranødder, så de er faktisk ikke nødder men frø.

Paranødder indeholder masser af antioxidanter og mineraler, men også vitaminer og flere sunde umættede og flerumættede fedtsyrer. Sammen gør de paranødden til en rigtig supernød. Fedtsammensætningen kan hjælpe med at sænke mængden af ​​”dårligt” kolesterol i blodet, det såkaldte LDL-kolesterol.

Paranødder er også en af ​​de fødevarer, der indeholder den højeste koncentration af selen, et stof, der blandt andet beskytter celler mod oxidation. Med kun en paranød får du hele dagsbehovet for selen.

Paranødder indeholder mere magnesium end andre nødder, og kroppen bruger blandt andet magnesium til at få nervesystemet til at fungere. Zink er et andet mineral, der er rigeligt med paranødder. 

Zink er nødvendigt for omsætningen af proteiner, kulhydrater og fedtsyrer, og virker som en antioxidant i kroppen, kan regulere den normale vækst og udvikling af kroppens celler og er nødvendigt for normal immunfunktion.

Spis dem som den søde nydelse de er eller brug dem i bagværk og på din morgenmad. 

Pekannødder

Pekannødder har en mild og sød smag, næsten karamelagtig.
Den ligner – og er i familie med – valnødden men er uden valnøddens bitterhed. Pekannødder er rige på kostfibre og protein og så er de rene vitaminbomber! De indeholder hele 19 forskellige vitaminer og mineraler – og så har de et naturligt indhold af de sunde, umættede fedtsyrer. I forhold til antioxidantkapacitet er pekannødder desuden rangeret blandt de 20 bedste fødevarer.

Pekantræet strammer fra Nordamerika, og dyrkes i dag i de fleste sydlige stater såvel som i adskillige stater i Mexico.

Spises som snack, som topping på morgenmaden eller som ingrediens i en hjemmelavet müsli. Saltet spises de som lækre, sunde snacks eller som den sprøde, salte topping på salaten.

Den saltede pekannød kan også nemt indgå i retter, hvor du ellers har brug saltede peanuts. Prøv også til hjemmelavede rawbars eller rawkugler.