Barbecuesauce med dadler

Denne lækre, hjemmelavede barbecuemarinade er perfekt til spareribs og kyllingevinger! Kan holde sig i 14 dage i køleskabet i tætlukket glas.

Ca. 1 time

6-8 personer

image_pdfimage_print

Det skal du bruge

½ løg i tern
4 fed hvidløg, finthakket
1 lille dåse koncentret tomatpuré
¾ dl æblevineddike
½ dl daddelsirup
½ dl finthakkede dadler
1-1½ dl vand (tilsættes lidt ad gangen)
2 spsk Worcestershire sauce
1 tsk chilipulver
1 tsk. røget paprika
Salt og peber

Evt. en knivspids cayennepeber og/eller stødt nellike

Sådan gør du

Sauter løg og hvidløg på en pande i lidt olie i ca. 3 minutter.
Tilsæt tomatpure og krydderier og lad det riste af ved omrøring i yderligere 3 minutter.
Tilsæt de øvrige ingredienser – bortset fra salt og peber – og lad marinaden komme i kog.
Lad det hele simre i ca. 30 minutter og lad det afkøle i ca. 10 minutter. Blend marinaden
og tilsmag med salt og peber, juster evt. konsistensen med lidt vand. Evt. sødme kan tilsættes i form af daddelsirup.

Marinaden kommes i et glas med tætsluttende låg og sættes i køleskabet indtil brug.

Billeder

Del opskriften

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print