Chokoladeknas med pistacienødder og tranebær

Kombinationen af tranebær og pistacienødder er bare skøn, og så er det jo de tre julefarver: Hvid, grøn og rød!

Ca. 1 time

8-10 personer

image_pdfimage_print

Det skal du bruge

500g hvid chokolade (kan du ikke lide hvid chokolade, så prøv med lys chokolade)
60g pistaciekerner (groft hakket)
60g tørrede tranebær (groft hakket)

Chokoladetermometer
Dejskraber
Metalskål til vandbad

Sådan gør du

Hak chokoladen helt fint og kom den i en metalskål, der er en anelse større end din gryde.
Kom vand i bunden af gryden (vandet skal ikke røre bunden af skålen). Kom 2/3 af chokoladen i skålen og lad den smelte under omrøring til den når den ønskede temperatur. For hvid chokolade er det 40 grader, lys chokolade skal ramme 45 grader.

Tag nu skålen op af gryden og tilsæt den sidste 1/3 af chokoladen. Temperaturen vil nu falde og skal ramme 26 grader for hvid chokolade og 27 grader for lys chokolade. Går det for langsomt, så sæt skålen ned i køkkenvasken med kold vand bunden.

Nu skal chokoladen tilbage over vandbad ganske kort! Chokolade skal op på 29 grader for hvid chokolade og 30 grader for lys chokolade. En metalskål leder varmen meget hurtigt, så det går hurtigt!

Når din chokolade er tempereret, så blander du tranebærrene og pistaciekernerne i og rører rundt. Kom chokoladen på en bageplade med bagepapir på og lad den størkne. Når chokoladen er helt størknet, så brækker elle skærer du den i mundrette stykker. Opbevares i en tætsluttende dåse.

Eller kom dem i et fint glas, bind en sløjfe om og brug dem som værtindegave i julemåneden!

 

Variation:
Udskift pistaciekernerne med mandler og tranebærrene med lakridspulver. Her kommer du de grofthakkede mandler i chokoladen og drysser med lakridspulveret når chokoladen er smurt ud.

Billeder

Del opskriften

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print