Du kender sikkert både pinjekerner og græskarkerner og bruger begge dele jævnligt. Men ved du hvordan du får den bedste smag frem i kernerne?
Hvor stammer Chiafrø fra?
Og hvorfor er Kakaonibs geniale i boller og andet bagværk.
Her finder du masser af god viden om vores frø & kerner.
Bare klik og bliv klogere.
Pinjekerner er frø fra koglerne fra pinjetræet, som er en slægtning til de fyrretræer, vi kender i Danmark. Træet har en kort stamme og en meget karakteristisk ”paraply”-krone. Selve træstammerne bruges som tømmer, mens koglernes kerner spises.
Pinjetræerne gror mange steder i verden men er meget udbredt i Middelhavsområdet og i varme områder som Californien, Australien og Sydafrika samt i store områder i Kina og Pakistan.
Pinjekerner hører til i den dyre ende af kernekategorien, og det skyldes bl.a. at koglerne er 3 om at blive modne nok til høst. Hver kogle kan indeholde op til 50 kerner, men det er en omstændig proces at få kernerne ud. Koglerne skal først opvarmes, så de åbner sig og giver slip på kernerne. Derefter skal den tynde og genstridige hinde fjernes før kernerne er klar til brug.
Pinjekernernes runde og sødlige nøddeagtige smag fremhæves, hvis de ristes kort på panden før brug. Og de er fantastiske som topping på salater, pizza, pastaretter og anden middelhavsmad. De er også en grundingrediens i pesto.
Græskarkerner er i virkeligheden frø fra græskarret, der oprindeligt stammer fra Syd- og Mellemamerika men som i dag dyrkes over det meste af verden – med Kina som de største på verdensplan.
Græskarplanten er i familie med squash og dyrkes primært for frugtkødet, men både blomster, kerner og frø kan spises. Frugtkødet bruges i kager, gryderetter og supper, mens blomster bruges som spiselig pynt i salater eller friturestegt som snacks og tilbehør. Græskarkerner bruges også i ristet form til fremstilling af græskarkerneolie, en smagskoncenteret olie der primært bruges til salater.
De grønne græskarkerner du primært ser i butikkerne er faktisk afskallede græskarfrø. De hele græskarkerner er hvide som dem du selv graver ud, når du skærer græskarhoveder til Halloween. Det kan godt være en lidt tidskrævende proces at afskalle kernerne, så derfor foretrækker de fleste af købe dem som rene kerner.
Brug dem naturel i brød og som drys på morgenmaden, ristet (og evt. saltet/krydret) som snacks eller som topping på salater og supper.
Chiafrø er navnet på frø fra planten Salvia Hispanica (spansk salvie). Det er en plante, der gror vildt i store dele af Mellemamerika og frøene har været brugt som råvare helt tilbage til aztekerne.
Frøene smager i sig selv ikke af noget. Mest populært er at bruge dem til en chiagrød (hvor frøene trækker natten over i fx kokos- eller havremælk, som drys på yoghurt eller skyr, eller som ingrediens i en smoothie.
Chiafrø indeholder en stor mængde gelédannende fibre. Det betyder at de svulmer op i væske og tykner den. Derfor skal chiafrø aldrig spises rå, men altid anvendes opblødt i vand, mælk, dej eller lign. Frøene kan også bruges som ingrediens i brød og boller – eller i hjemmelavet knækbrød.
Det er også muligt at spire chiafrø på samme måde som karse, Spirernes smag minder også om karse, dog lidt mildere og med en antydning af bitterhed.
Der anbefales et maksimalt dagligt indtag på 15 g chiafrø.
Fun fact: Chia betyder “styrke” på mayansk og i det gamle aztekerrige blev frøene spist af krigerne, inden de drog i krig.
Hampefrø er frø fra planten Almindelig Hamp (Cannabis sativa),
der som navnet siger er en del af Cannabis-familien. Den kan blive op til 3 meter høj og stammer oprindeligt fra Centralasien. Hamp er en af verdens ældste nytteplanter med en historie, der går 8.000 år tilbage. Hampefrø kan anvendes som kosmetik og fødevare. Plantens fibre anvendes til eksempelvis tekstiler og tov.
I dag dyrkes planten mange steder i verden som fødevare og bruges både af mennesker og dyr. Det kræver særlig tilladelse at dyrke hamp i Danmark, denne tilladelse gives kun til udvalgte industri-hampesorter, som har et så lavt indhold af det psykoaktive stof THC, at planterne ikke kan bruges som rusmiddel.
De har en nøddeagtig smag, og da hele frø er temmelig sprøde , giver de en superlækker konsistens hvis de kommes i dejen til boller eller hjemmelavet knækbrød. Brug også hampefrø i smoothies eller som drys på skyr eller yoghurt, på salater og supper eller i din morgen-grød. Ristes hampefrøene, så fremhæves den nøddeagtige smag, og det er ekstra lækkert i en hjemmelavet müsli.
Kakaonibs er små stykker af soltørrede kakaobønner, der stammer fra kakaotræet. Træet stammer fra Mellem-og Sydamerika, men i dag dyrkes der kakao i et bredt bælte omkring Ækvator, bl.a. på Elfenbenskysten, i Ghana og Indonsien.
Dyrkningen af kakao stiller store krav til nedbør og temperaturer, som ikke må overstige 28° og ikke komme under 16°. Da naturen er vanskelig at styre, kan prisen på kakao svinge meget afhængig af årets klimaudfordringer, der påvirker høsten.
Kakaotræets bælge kan veje op til 500 gram og indeholder typisk 30-40 frø. Frøene indeholder ca. 40% kakaosmør og i tørret form bruges de til kakaopulver og til fremstilling af chokolade – men altså også hakkede som kakaonibs.
Kakaonibs har en intens smag af kakao og kan ikke smelte, så de holder sig sprøde ved opvarmning. Brug dem som drys på skyr og anden morgenmad, i en hjemmelavet müsli eller som bageingrediens i f.eks. i boller, brownies eller andre chokoladekager.
Quinoa (udtales ki’noa) er en plante, der stammer fra Sydamerika. Den er en vigtig del af kosten i lande som Bolivia og Peru og har været dyrket i mere end 6.000 år. Fra planten bruges primært frøene, men bladene kan også spises i salater. Quinoa er ikke en traditionel kornsort, men en amarant og findes i forskellige varianter, bl.a. sort, hvid og rød. Quinoaplanten er ekstremt hårdfør og kan dyrkes, hvor meget lidt ellers kan gro.
Quinoa er velegnet til vegetarisk eller vegansk kost. Frøene skylles grundigt og koges som ris.
Poppet quinoa er rå frø, der ristes ved høj varme så de popper (som popcorn). Opvarmningen fremhæver den milde og nøddeagtige smag.
Poppet quinoa kan spises som de er med mælk på i stedet for andre morgenmadsprodukter, eller brug dem til en hjemmelavet müsli, som drys på skyr og yoghurt, i snackbars og i kager. De er også gode i salater.
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-advertisement | 1 year | Set by the GDPR Cookie Consent plugin, this cookie is used to record the user consent for the cookies in the "Advertisement" category . |
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
elementor | never | This cookie is used by the website's WordPress theme. It allows the website owner to implement or change the website's content in real-time. |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |